Kampen om kvinders kommunale valgret

I sin bog Hvorfor er feminister så snerpede? 30 spørgsmål om køn og ligestilling beskriver Gretelise Holm kampen om kvinders kommunale valgret for over 100 år siden som "det mest interessante og illustrative stykke mentalhistorie" i historien om kvinders vej til demokratiske rettigheder. Det tog 22 år fra lovforslaget blev fremsat første gang i 1886 til det endelig blev vedtaget efter det tiende lovforslag i 1908.


Det er spændende læsning at følge datidens argumenter imod den del af kvindernes frigørelse. Et af dem blev fremsat af en højesteretssagfører med disse ord: Da Landstinget fastholder den mening, at det hverken vil være i samfundets eller kvindernes interesse, at der tilstedes disse valgret - så lidt som valgbarhed - går tinget over til næste sag på dagsordenen.


Under de mange års debat henvises der bl.a. til følgende:
1. Den almindelige tænkemåde: Det har hidtil ikke været den almindelige tænkemåde, hverken her i Danmark eller vistnok i de fleste lande, at kvinden på denne måde skulle deltage i det offentlige liv. - Her i landet har det været gammel skik og brug, at kvindfolkene har holdt sig hjemme og ladet mandfolkene passe de offentlige anliggender. Det har været og vil vedblive at være det rigtige.

2. Beskyttelse af kvinden: For den parlamentariske kamp ønsker jeg vore kvinder fritagne. Den giver både sved og støv - jeg vil gerne sige snavs - og ingen af delene vil klæde kvinderne.

3. Kønnet: Det tilkommer kvinden at besørge det, som jeg med et kønt ord vel gerne kan kalde hjerteanliggender... Samfundet kan slet ikke være tjent med, at kvinderne drages bort fra disse kærlighedsgerninger for at skændes med os i en valgforsamling eller i et ting.

4. Seksualiteten: Grundlovens bestemmelse om, at vælgerne skulle være "uberygtede" indebar for mændenes vedkommende, at de ikke måtte være dømt og straffet. For kvindernes vedkommende kom uberygtetheden til at handle om deres seksualliv: Forholdet er jo det, at når det gælder kvinder, kender vi meget vel en berygtethed, som stammer fra et helt andet forhold, nemlig kvindens forhold i sædelig henseende ...

Jeg vil fremhæve, at Gretelise Holm viser, hvordan kirken og retssystemet er institutioner, der har haft stor betydning for den almindelige opfattelse af kønnenes placering i samfundet. Det er jo stadig institutioner med stor autoritet på området.

Gretelise Holm drager den konklusion af sin gennemgang af kampen om kvinders kommunale valgret, at der er mange synspunkter, fremsat af den daværende samfundselite, som i dag fremstår som tåbelige og latterlige. Den indsigt opfordrer hun læseren til at bruge i dagens debat. I dag kommer de tåbelige og urimelige argumenter mod kvinders ligestilling i nye forklædninger, siger hun, - og bruger så resten af bogen på af finde disse forklædninger og argumentere imod dem.

På den måde bliver bogen en gedigen brugsbog i hverdagen.