Den iranske kønstilstand

På Aros har de netop afsluttet udstillingen med den iransk-amerikanske kunstner Shirin Neshats fem videoinstallationer Women without Men.

Det er 5 barske historier, hvor iranske kvinders kampe for at komme fri af mandlig dominans og kontrol sættes ind i en kontekst, hvor det iranske folk forsøger at komme fri af det britisk-amerikansk ledede statskup i Iran i 1953 og opnå demokrati og selvstyre.

1 Der er historien om kvinden Munis, der sættes uden for denne kamp, fordi hun er kvinde. Under dække af at ville beskytte hende fra det offentlige livs tumult, kapper hendes bror hendes forbindelseslinje til begivenhederne for at beholde hende i hjemmet. - Hun ender med at kaste sig i døden i drømmen om at kæmpe side om side med manden i det iranske folks frihedskamp.

2 Der er historien om kvinden Zarin, den anorektiske prostituerede, der i et syn ser mændene som angsigtsløse og flygter fra bordellet og mændenes udnyttelse af hende. På en offentlig badeanstalt blandt fede kvinder og nøgne drengebørn forsøger hun at skrubbe sin magre krop ren, men hun skrubber den blot til blods. - Derefter forsvinder hun ud af byens port, forfulgt af synet af de ansigtsløse mænd.

3 Der er historien om kvinden Mahdokt, der er fanget i de kulturelle, modsatrettede krav til kvinden. I dilemmaet mellem frygten for at miste sin uskyld og ønsket om stor frugtbarhed går hun psykisk til grunde og ender med at tage sit eget liv.

4 Der er historien om kvinden Faezeh, der drømmer om ægteskab og liv i den frodige have. Desværre bliver hun inden brylluppet voldtaget i haven, hvilket medfører, at hun vanærer sin familie. På trods af overgrebet bærer hun alene ansvaret for sexualiteten. Hun ender efter en længere selverkendelse i haven sammen med den prostituerede Zarin, hvor de sammen nyder lidt fred.

5 Til sidst er der historien om den modne kvinde Farokh Legha, der besøger haven og finder en af de forulempede kvinder, som ligger i et vandløb. Farokh skrider til handling, beordrer manden der passer haven til af redde kvinden, hvorefter de sammen giver hende omsorg.

Kunstnerisk videregiver Shirin Neshat meget komplekse fortællinger, der er vævet ind i hinanden, men for mig står konklusionen klar: Både det offentlige liv, sexualiteten og drømmen om det frugtbare liv på "det gode sted: haven" er og skal være et fælles ansvarsområde for kvinder og mænd.

Det giver stof til eftertanke at have set denne udstilling nogenlunde samtidig med at have læst Gretelise Holms debatbog, som jeg skrev om i mit forrige blogindlæg. "Den iranske kønstilstand", som den formidles i udstillingen på Aros, har stærke paralleller til "den danske kønstilstand" for 100 år siden.