6. juli 2007

Kønsrejse i Lillys Danmarkshistorie

Jeg er lige gået i gang med at læse Pia Fris Laneths bog Lillys Danmarkshistorie. Kvindeliv i fire generationer, som udkom sidste år.

Foreningen for Kønsforskning i Danmark uddeler hvert år Krakaprisen, som "er indstiftet med det formål at hædre en studerende eller forsker, der har bidraget med noget nyskabende til dansk kønsforskning". - I år er prisen gået til Pia Fris Laneth. I begrundelsen herfor fremhæver man, at "forfatteren i fremstillingen trækker på en lang række af dansk kønsforsknings centrale værker og næsten umærkeligt formår at lade indsigterne herfra strukturere sin fortælling, hvorved de bringes ud til et større publikum." Endvidere roses hun for at formå "at holde et stort stof sammen, beriget af de indsigter, der har været bragt frem af den historiske og teoretiske kønsforskning. "

Det giver god grund under fødderne, når forskning og formidling på den måde tager hinanden i hånden, og jeg glæder mig til under læsningen selv at blive beriget af nye historier og af sammenhænge, jeg ikke selv har set.

Til sidst hedder det i begrundelsen, at der "på tværs af generationer og køn desuden er en gennemgående fortælling om forældre, som forsøger at give børnene bedre betingelser, end de selv har haft. Derfor handler bogen også om klasserejse. Forfatteren har selv med sin akademiske uddannelse foretaget den mest omfattende klasserejse i sin slægt, og der berettes om oplevelsen af at være ”fremmed” i det akademiske system og om smerten ved at skulle forlade opvækstmiljøet."

Denne sidste passus berørte mig meget, fordi jeg selv har foretaget denne "klasserejse" (som osse er en kønsrejse) og mærket stærke ambivalente tilknytninger.
Jeg ved, at der findes miljøer, hvor man følelsesmæssigt ikke tillader børnene at forlade opvækstmiljøet, - selvom der reelt ikke var nogle alternativer -, fordi det anses som et fundamentalt svigt af værdier og normer. Samtidigt misunder man børnene deres muligheder og bebrejder dem, at de ikke udnytter dem godt nok.
Det skaber stor smerte, hårde bindinger og en meget lang frigørelses- og identitetskamp. Den historie må osse skrives en dag.

Ingen kommentarer: